Vi startede første da med at prøve at fiske lidt efter havkat. Først fangede Jørgen en lille sjov fisk, som mindede om en mellemting mellem en berggylt og en rødfisk. Tom mente bestemt at der var en mulighed for at det var en verdensrekord, nu hvor vi ikke vidste at hvilken fisk det var. Derudover fik vi 3 katte, hvoraf Peter fik den største på 8,1. Hvilket også var en PR. Ellers var dage meget skuffende. Først prøvede vi at finde en rødspætte, men det er åbenbart ikke meningen at vi skal fange sådan en heroppe, for uanset hvor vi prøvede var der ikke nogen. Herefter stod den på flyndere, men uanset hvor vi prøvede mærkede vi ikke det mindste. Samme oplevelse havde Fuld Pot. Lige før vi stoppede for dagen ville vi lige prøve at fiske en gammel plads af, og det skulle vise sig at være en god ide. Lige før lukketid fangede Jørgen en fisk på 27 kg og reddede således Banditten fra en nul-dag.
Efter en nærmere studering af vores fiskebog da vi kom tilbage, mener vi at fisken vi fangede var en "Stor rødfisk", der er nærmest gylden i farven.
Billeder kommer snarest
Ingen kommentarer:
Send en kommentar