Vi lagde rigtig dårligt ud, og der skulle gå en del timer før den første fisk kom i båden. Det blev en fisk på 118 cm til jørgen. Nogenlunde samtidig fik jesper en fisk på 19 kg på fuld pot. Det har blæst en del og det var svært at ligge og fiske fornuftigt. Først hen under aften skete der noget igen. Lige efter at peter har fået flynder på 119 cm, får vi en melding fra fuld pot om at thomas står med en god fisk. Da vi alligevel har grejet inde tager vi ned og ser thomas lande en flot fisk på 156 cm. Vi fisker videre i området og en timer tid senere fanger jørgen en flynder på 154 cm. Stemningen er høj og ikke længe efter får peter endnu en god fisk på 146 cm. Vi frygtede længe at det skulle blive en dårlig start på turen, men det blev vendt til en rigtig god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar