fredag den 27. juli 2012

Hyggelig aftentur

Det gode vejr måtte selvfølgelig lige udnyttes til en aftentur på sundet. Der var igen den bomstærke sommertorsk der skulle lægge læber til, og en del af dem svømmer nu rundt med ømme gummer, mens andre ligger trygt i vores frysere. Gasten i går var Dennis, der gjorde det rigtig godt og blandt andet fik dagens største på 3,5 kg. 

Vi prøvede også kort efter makrel, men det var kun sildemakel der ville lege med. Det viste sig dog at give lidt ekstra torskeaction når vi agnede vores jigs med en strimmel makrel, så helt forgæves var det ikke.

mandag den 23. juli 2012

Klar til næste omgang torske-ræs

Efter sidste turs succes, er jeg mere en almindelig klar til at tage en tur mere. Så jeg måtte selvfølgelig lige sikre at jeg ikke går ned på grej. Så der blev lige snoldet en ny jig-form til jigs på 120-150-180 g. og passende kroge.






Bare ren fornøjelse at støbe med en ordentlig form, og med pulverlakken bliver resultatet helt i top. Et par af de gamle hoveder, blev også lige renset af for maling, og påført pulverlak. Nu er jeg 100% klar til næste tur - Måske allerede i denne uge!

onsdag den 18. juli 2012

Abstinens-pleje

Efter en sommerferie uden at have rørt en fiskestang, var jeg ved at være fiskesyg af en anden verden. Så da vejret lørdag så ud til at blive fint, fik jeg hevet Peter med på Øresund til lidt light-tackle torskefiskeri og måske en makrel.



Vi startede på vores sommerspot til torsk, og det viste sig hurtigt at torskene gerne ville lege med. På et par timer fik vi godt 20 torsk op til 4,5 kg, og mistede endnu flere. Mange gange ville torskene kun bide i jighalen, og de skulle virkelig tirres før de tog rigtig fat.

Så ville vi fiske efter makrel, men det skulle vise sig at være umuligt at finde sild at fiske med. heldigvis havde Peter nappet nogle tobis med, og dem prøvede vi at trække rundt med i en times tid. Da vi ikke havde mærket noget ville vi så sejle tilbage og fiske torsk igen. Da vi hev stængerne ind sad der imidlertid et par sildemakrel på to af tobiserne. Men de kunne have hugget hvornår som helst i løbet af den sidste time, så det var ikke lige til at finde tilbage til pladsen, så vi valgte alligevel fortsætte med torskene.


Selvom vinden var taget lidt til og vi nu drev noget hurtigere over pladsen fik vi stadig jævnt med torsk. Før vi to i havn fik vi således 15-20 torsk mere med den største på ca 4 kg til Peter.

Alt i alt en super sommertur med masser af flex på de lette stænger. Kan ikke vare længe før vi skal afsted igen