fredag den 16. marts 2012

Herlig Møntur

Langt om længe så det ud til at blive vejr til at komme i vandet i Klintholm, hvilket vi ikke var de eneste der havde opdaget. Havnen summede af liv på tirsdag aften og onsdag morgen, og 30-40 både drog ud mod pladserne langs 40 meteren. Selv startede vi et stykke, og fulgte vinden mod pladserne. Efter omkring en times fisker kom det første hug og kort efter endnu et. Den sidste en flot fisk på 11 kg til Jacob.


Nu havde vi så 2 punkter, som vi mere eller mindre brugte hele dagen på at cirkle om, og som heldigvis lå uden for de mest trafikerede områder. Vi havde jævnt med action igennem hele dagen, og havde sågar også et firdobbelt hug, hvor vi dog kun fik en enkelt fisk ind - Dagens mindste endda. Kort før lukketid får vi et dobbelthug mens Jacob står og figther en fisk, og får således sæt et fornuftigt punktum for en fantastisk dag.

Fiskene var tydeligvis i hugget, og vi fik fisk i alle dybder og på alle størrelser og farver af blink. Også Jørgens hjemmemalede tobyer gav flere fisk, men selvom det vil være let at kalde dem fiskemagneter på den baggrund, så er faktum nok at laksene huggede på alt hvad de så.

torsdag den 8. marts 2012

Ny medejer på Banditten

Vores gode fiskeven Peter har besluttet, at han gerne vil være en del af Bandit-teamet, og takkede således ja til at blive medejere af båden. Vi har kendt og fisket med Peter i mange år og er rigtig glade for at kunne velkomme ham ombord. Peter er kendt i folkemunde som "Peter Betjent" eller "Fiskeribetjenten" grundet sit arbejde i fiskerikontrollen.
Peter med en flot havkat fra Tromsø 2011

søndag den 4. marts 2012

Halvdagstur på Øresund

Vi skulle lige se om Banditten stadig kunne holde vand, og om alt i øvrigt virkede, så det blev til en halv dag på Øresund. Vejret var fantastisk men fiskene var tydeligvis ligeglade. Bagefter kan jeg forstå at man burde have været ved Møn, hvor de fik masser af laks. :-(


Nå men båden er i hvert fald klar, så nu skal vi bare finde hul i kalenderen en dag hvor vejret duer!