Langt om længe så det ud til at blive vejr til at komme i vandet i Klintholm, hvilket vi ikke var de eneste der havde opdaget. Havnen summede af liv på tirsdag aften og onsdag morgen, og 30-40 både drog ud mod pladserne langs 40 meteren. Selv startede vi et stykke, og fulgte vinden mod pladserne. Efter omkring en times fisker kom det første hug og kort efter endnu et. Den sidste en flot fisk på 11 kg til Jacob.
Nu havde vi så 2 punkter, som vi mere eller mindre brugte hele dagen på at cirkle om, og som heldigvis lå uden for de mest trafikerede områder. Vi havde jævnt med action igennem hele dagen, og havde sågar også et firdobbelt hug, hvor vi dog kun fik en enkelt fisk ind - Dagens mindste endda. Kort før lukketid får vi et dobbelthug mens Jacob står og figther en fisk, og får således sæt et fornuftigt punktum for en fantastisk dag.
Fiskene var tydeligvis i hugget, og vi fik fisk i alle dybder og på alle størrelser og farver af blink. Også Jørgens hjemmemalede tobyer gav flere fisk, men selvom det vil være let at kalde dem fiskemagneter på den baggrund, så er faktum nok at laksene huggede på alt hvad de så.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar