tirsdag den 25. august 2015

Efter hvar igen

Forrige turs gode resultat måtte simpelthen følges op, så vi nappede i søndags endnu en tur efter hvar. Jacob lagde hårdt fra start og gav mig den ene lussing efter den anden indtil det stod 8-0. Selvom jeg så kom i gang var det ikke muligt at indhente den føring og Jacob vinder dagens konkurrence med 12-6. Vi fik en håndfuld fisk over kiloet, men ingen af de helt store. Havde vinden ikke drillet hele dagen kunne det være blevet en rigtig flot dag - Ikke at dette resultat ikke var super


onsdag den 5. august 2015

Hvar fiskeriet er kommet i gang

Jacob og Jørgen var et smut på Storebælt i weekenden. Vejret var fantastisk - Vindstille, skyfri himmel og en god strøm. det resulterede da også i en god protion hvar i båden. Det var klart Jacob der stod for de store fisk, og toppede med en pighvar på knap 2 kg.